Jeg har en lidt sjov værktøjskasse. Den består af mange forskellige certifikater, kurser, uddannelser, erfaring og evner. Jeg kan sagtens arbejde ned i materiet i den enkelte kasse, men faktisk giver det meget lidt mening i mit univers. En håndværker bruger jo også mange slags værktøjer for at opnå et resultat. Og kunden er ofte ikke interesseret i hvert enkelt greb som tømreren eller mureren foretager sig for at få den bestilte carport eller et badeværelse? Og det samme gælder i det jeg arbejder med - uanset om jeg arbejder på plejehjemmet, laver grafik, underviser, er støtte kontakt, laver frivillige gerninger, laver teater eller vejleder individuelt. Det handler meget lidt om de enkelte kompetencer og meget mere om mennesket der levere produktet. Så vi taler om relationer og menneskeligt nærvær, hvilket meget sjælden er til at beskrive på et CV. Jeg ville ønske det var muligt. Jeg føler ofte jeg skal forsøge at SÆLGE via kompetencer, når min største værdi ligger i min medmenneskelighed - og den har altså ikke et certifikat! Her på siden vil jeg indvie dig lidt i mine forskellige greb - altså værktøjer!
Forskning inden for naturterapi har stigende interesse, da videnskaben forsøger at forstå de konkrete sundhedsmæssige fordele, som forbindelsen til naturen kan medføre. Talrige studier har udforsket de psykologiske, fysiologiske og sociale virkninger af naturterapi. Selvom forskningen er lovende, er det stadig et voksende felt, og yderligere undersøgelser er nødvendige for at forstå de specifikke mekanismer, der ligger bag sundhedsfordelene ved naturterapi. Dette inkluderer også, hvordan forskellige typer naturmiljøer og aktiviteter kan påvirke mennesker forskelligt. Generelt peger resultaterne dog på, at naturterapi kan være en værdifuld tilgang til at fremme trivsel og sundhed.
I virkeligheden er clairvoyance en forsimpling, for det handler meget mere om at der er en form for kommunikation til stede, som kan være audio - klarhørelse, visuelt - klarsyn, klarviden - man ved ikke hvorfor man ved, man VED bare. Derudover er der al den tilstedeværelse fra afdøde, neurospejling fra levende, energi i rummet eller som nogen tager med sig fra oplevelser og traumer. Så clairvoyancen er i mine øjne ikke det helt rigtige ord. Jeg kalder det nok mest for energiarbejder, hvor jeg bruger den energi der er til stede og omsætter den til viden, bevidsthed og healing.
Kroppen er vores hylster, vores opgave og vores fysiske tilstedeværelse. Den kan give signaler både på indersiden og ydersiden, når vi "fodre" den med alverden information både via tanker og via kost. Husk det er en maskine der køre bedst, når den behandles godt.
Hjernen er egentlig blot en "dum" klump, som tager imod en masse bestillinger hele tiden. Den vil som udgangspunkt altid forsøge, at gøre dine ønsker til virkelighed. og dine tanker ER dine ønsker. Så pas på med hvad du vælger at tænke, bevidst og ubevidst.
Sjælen er faktisk den vigtigste medspiser du har. Den kender dig fra inderst til yderst, og ved hvad du i virkeligheden drømmer om, og skal her på jorden. Det er også den der kommer igen og igen - så når vi taler flere liv, er det ikke dig og dit ego - men din sjæl der har flere livsoplevelser.